Cafax og JDE information

Kære Samarbejdspartner.Cafax

                    

Det er en fornøjelse at kunne meddele, at JACOBS DOUWE EGBERTS (JDE) har indgået aftale om at overtage Cafax i Danmark.

 

Forudsat, at et begrænset antal betingelser opfyldes, forventer vi, at handlen lukkes i 2. kvartal 2017.

 

Cafax er en dansk kaffevirksomhed i Business to Business markedet. Cafax har base i Vejle og består i dag af 13 uafhængige Cafax grossister og deres fællesejede administrationsvirksomhed. Tilsammen betjener de 12.000 kunder. Virksomheden blev grundlagt i 1960 og har således over 50 års erfaring med at tilbyde totale kaffeløsninger.

 

JDE og Cafax er to særdeles komplementære forretninger. Cafax har i tidens løb udviklet et omfattende distributionsnet for rutesalg og har en unik kundeservice, mens JDE markedsfører nogle af de mest velkendte kaffe- og tebrands, tilbyder innovative totalløsninger og er anerkendt for kvaliteten af den tekniske service og kommercielle fremgangsmåde.

 

Hos JDE tror vi på, at “Alle fortjener den kaffe, de elsker” og vi er sikre på, at denne udvidede forretning vil kunne tilbyde en bredere portefølje, et mere komplet distributionsnet og i sidste ende endnu højere kvalitet i kaffe- og teløsningen til din virksomhed. Og så er vi kun lige begyndt. Det er vores faste hensigt at bygge på dette stærke fundament for at drive yderligere vækst i kategorien i Danmark sammen med jer.

 

Virksomhedernes komplementære forretningskultur og kerneværdier vil bidrage til at skabe en endnu stærkere organisation, mens vi fortsat vil bestræbe os på at levere kaffe- og teoplevelser af høj kvalitet til vores kunder i Danmark. Vær forvisset om, at vi forbliver 100 % fokuseret på at imødekomme jeres kaffe- og tebehov.

 

Jeg er overbevist om, at vi med jeres fortsatte støtte til vores kaffe- og terejse kan skabe en lys fremtid for Business to Business kaffekategorien i Danmark. Indtil videre fortsætter alt helt, som det plejer, og i de kommende måneder vil vi holde jer opdateret om udviklingen i handlen. Skulle der i mellemtiden opstå spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os direkte.

 

Lars Vinther Petersen

General Manager Denmark & Sweden Professional
JACOBS DOUWE EGBERTS

 

› Download