Certificeringer

Certificeringsprogrammer er et værdifuldt middel til at forbedre vilkårene i kaffe- og teindustrien og sikre fair priser til farmerne. Vi tilbyder derfor valgmuligheder indenfor en bred vifte af (dobbelt) certificerede og verificerede kaffe- og tesorter af forskellig oprindelse.

Bæredygtighed, lighed og velstand for kaffefarmere prioriterer vi meget højt. Certificeringsprogrammer som Fairtrade og Rainforest Alliance sikrer anstændige arbejdsforhold for farmerne og en fair pris for deres varer.

For at imødekomme alles forventninger og præferencer har vi hos JDE Professional bevidst valgt at samarbejde med både Fairtrade og Rainforest Alliance (Rainforest Alliance fusionerede med UTZ i 2018 for at dele ekspertise og skabe en balance mellem mennesker, planet og profit). Begge certificeringer fokuserer på at forbedre farmernes levebrød og minimere miljøpåvirkningerne fra kaffe- og teproduktion, men de er forskellige i deres tilgang til at skabe indkomst for landmændene.

Ansvarlighed er en rejse gennem kontinuerlige forbedringer, så vi fortsætter med at udforske nye muligheder for certificering og verifikation. I 2023 vil alle vores Pickwick Te-sorter, hvor det er muligt, være certificeret, startende med vores Pickwick Professional produktsortiment i 2020, og i 2025 vil 40% af vores kaffesortiment være certificeret.

De resterende 60% af vores kaffe er omfattet af vores omfattende samarbejde med Enveritas, der sigter mod at sikre ansvarlig dyrkning og indkøb af kaffe. På den måde opnår vi en fuldt ansvarlig forvaltet portefølje i 2025, så vores kunder kan nyde kaffe og te, som har en lækker smag uden dårlig samvittighed.

Certificeringer

Certificeringer Ikke kun er vores produkter certificeret, men vores produktion og drift måles i forhold til de højeste standarder fra forskellige organer. Kritiske analyser giver indsigt i, hvordan vi kan forbedre os. Vi har opnået forskellige certificeringer for at sikre, at vi opfylder en række miljøkrav i vores kaffeproduktion.

Fairtrade

Fairtrade understøtter bønderne gennem en centralt fastsat minimumspris og en bonus, der garanterer en fast indtægt, hvis de sælger deres afgrøder som Fairtrade.

 

Rainforest Alliance

Rainforest Alliance fokuserer på forbedring af de økonomiske resultater gennem produktivitet og landbrugsmæssig professionalisme. Gennem uddannelse i god landbrugspraksis til ansvarlig dyrkning og ved at skabe en stærk relation mellem farmere og indkøbere, kan farmerne gøre deres forretning mere rentabel på lang sigt.

 

ISO22000

Hos JDE Professional har vi været ISO 22000 certificeret siden 2005. Dette er en certificering for sikker fødevareproduktion. Fødevaresikkerhedscertifikatet er vores kunders garanti for, at vi fungerer i fuld overensstemmelse med standarder for hygiejne og fødevaresikkerhed.