Filtrer dine resultater

Mærker
Intensitet
Matcher din kaffemaskine
Certificering

HELE BØNNER


Hele kaffebønner er specielt gode, når du vil brygge en sort og frisk kop kaffe. Den rene og sorte kaffe giver dig rig mulighed for at opleve og nyde bønnernes smagsnuancer helt i detaljen. Hos JDE Professional har vi mange forskellige kaffebønner, som du kan vælge imellem, hvor alle har hver deres karakteristiske smag. Leder du efter espressobønner

 

Hele kaffebønner

Hele kaffebønner resulterer i en mere frisk smag, fordi de kværnes lige inden brygningen. Den fyldige friskhed opleves, når duften af kaffens aromaer breder sig i rummet.

Hele kaffebønner forkæler dine sanser med duften og smagen af friskbrygget kaffe. Hos JDE Professional finder du et stort udvalg af hele kaffebønner til virksomheder og erhverv. Vi har ofte gode tilbud på kaffebønner i vores online shop. 

 

Forskellen på hele kaffebønner

Hele kaffebønner passer perfekt til vores espressomaskiner til erhverv, hvor bønnerne kværnes, når du har trykket på knappen for din valgte drik. Men hele kaffebønner er også gode til filterbryg og stempelkande kaffe, hvor du selv kan kværne bønnerne. Vi anbefaler, at du både anvender almindelige hele bønner og espressobønner i din espressomaskine, for at øge udvalget af kaffespecialiteter. Forskellen mellem almindelige hele kaffebønner og espressobønner er, at espressobønnerne er langtidsristede og derfor mere mørke i farven. Den mørke farve afspejler den intense smag, som karakteriserer en espresso.

Derudover er der også forskel på, hvordan de to slags bønner skal brygges for at frembringe den bedste smag.

En ren espresso brygges under tryk, hvor der presses en masse smagstoffer og olier ud af den fintkværnede kaffe. Vandet presses igennem kaffen med et tryk på 9 bar, og efterlader et lækkert skumlag, kaldet crema, på toppen af espressoen.
De almindelige hele kaffebønner kan have forskellige ristningsgrader lige fra lys til mørk, og brygningmulighederne er mange. De lysristede kaffer er mere syrlige i smagen, og fyldt med delikate aromaer. Mens mellem/mørkristede kaffebønner ofte har mistet noget af syrligheden, og er mere runde i smagen. Det er dog ikke kun ristningsgraden der afgører, hvordan kaffen i sidste ende smager. Kaffebønnernes oprindelse, dyrkningsforhold og bønnetype har også stor betydning for smagen.

 

Hele kaffebønner fra JDE Professional

En espresso drikkes i traditionel form i små shots, men er også grundingrediensen i flere af de mest populære kaffedrikke. Caffe Latte og Cappuccino er nogle af danskernes favorit kaffedrikke, og brygges ved hjælp af varm mælk som er tilsat espresso shots. En Caffe Lungo er espresso varianten af den almindelige kaffe som er brygget på vand. Der findes derudover et hav af andre lækre espresso drikke, og størstedelen af dem er at finde på JDE kaffemaskinen, hvor man således nemt kan finde ens individuelle favorit.

JDE's espresso findes i forskellige typer alt efter hvor ens kaffepræferencer ligger. Hvis man er til mild og velafbalanceret espresso vil vi foreslå en Piazza d’Oro Dolce, mens en Piazza d’Oro Forza mere henvender sig til dem, som holder af en stærk og kraftig kaffe. Til dem som helst drikker økologisk kaffe findes der Good Origin varianten, som er bæredygtig og økologisk uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hvis kaffen skal være så frisk som overhovedet muligt, kan der købes hele kaffebønner som bliver malet direkte i maskinen. Det er også muligt at bruge hele kaffebønner til ens eksisterende kaffemaskine, ved at købe en kaffekværn som maler bønnerne separat. Denne metode giver en meget delikat og autentisk kaffe oplevelse, som snildt kan hamle op med den man oplever på favorit caféen.

Kurv

Total: 0 enheder
kr. 0,00 Bestil