Oprindelse: Etiopien
2. Buna
Kaffe kommer oprindeligt fra Etiopien og her serveres den med smør eller salt i stedet for mælk. Kommer du på disse kanter, så er det ikke kun kaffen, der er en oplevelse, men selve ritualet omkring brygningen og serveringen af Buna. Her er tilberedningen af kaffe en længerevarende ceremoni, der ofte afholdes til ære for indbudte gæster.Det starter med, at de friske, grønne kaffebønner ristes i en pande, hvorefter de bliver malet i hånden. Den malede kaffe kommes i en sort lerkande, hvor den koges. Herefter køles den af for så igen at blive hældt tilbage i lerkanden, hvor den varmes op. Til sidst nydes kaffen i små kopper – enten med smør, salt eller urter. Hele ritualet varer efter sigende over en time.